november « 2010 « panbladet.dk | LGBT Danmarks nyheds- og kultursite

Monthly Archive for november, 2010

Page 2 of 12

LGBT Danmarks forperson på TV 2 News

Forperson for LGBT Danmark HC Seidelin

Fredag aften kl. 21 deltager forperson for LGBT Danmark HC Seidelin i et indslag på TV 2 News om, at FN for nylig slettede “seksuel orientering” fra en resolution, der fordømmer henrettelser.

LGBT Danmark har nedsat en gruppe, der hedder Global South, som arbejder for styrkelse af lgbt-menneskerettigheder i det globale Syd (Asien, Afrika, Latinamerika og Caribien). / mma

Ny gay club åbner i København

Lørdag den 4. december 2010 åbner en ny “gay club” på The Loft ved Be Proud i København, skriver Out & About.

Ifølge magasinet er det “fem kendte ansigter fra Københavns natteliv”, der står bag den nye natklub. Hvem de kendte ansigter er, afsløres først ved åbningen den 4. december.

Klubben vil fremover være åben hver lørdag fra kl. 23, og indgangen koster 200 kr. for almindelige gæster. Medlemmer kommer til gengæld ind for 150 kr., men ifølge Out & About tegnes der kun 100 medlemsskaber.

Læs mere på Cosmos hjemmeside (som ved publicering af denne artikel dog ikke fungerede). / mma

Jacob Staal: ”Jeg er bøsse”

INTERVIEW / 36-årige Jacob Staal realiserede for nylig en af sine store drømme, da han udgav en cd med egne sange, som allerede hitter på dansktoppen.

Af Martin Møller Aamand

Egentlig skulle Jacob Staal slet ikke have været omtalt her på panbladet.dk eller i nogen som helst andre homomedier. For hans oprindelige plan var nemlig ikke at fokusere på, at han er bøsse.

Af praktiske grunde har Jacob Staal hele sit liv været nødt til at gøre folk opmærksomme på, at han er synshandikappet og kun har 10 procent af et normalt syn.

Sin seksualitet har Jacob Staal derimod ikke på samme måde følt sig forpligtet til at fortælle enhver, han har mødt på sin vej. ”Når først jeg var inde i folks stuer, så tænkte jeg, de ville have lettere ved at acceptere, at jeg er bøsse,” siger han, da panbladet.dk møder ham på en café i Århus.

Hele pakken eller ingenting »

K-politiker støtter dispensation til familiesammenføring for homoer

Politiken.dk skriver torsdag aften:

Homoseksuelle par bør have mulighed for dispensation fra tilknytningskravet i den nye udlændingelov.

Det mener Stig Elling, som ud over at være Star Tours og resten af den danske rejsebranches talerør, også er bøsse og konservativ formand for arbejdsmarkedsudvalget på Frederiksberg. [...]

Stig Elling vil nu gå til sit parti for at plædere for, at den endelige udgave af de nye familiesammenføringsregler indeholder en mekanisme, der giver homoseksuelle mulighed for at leve sammen i Danmark, hvis de ikke kan gøre det i partnerens hjemland.

I Information skriver sociolog Mads Ted Drud-Jensen og journalist og tidl. redaktør for Panbladet Sune Prahl Knudsen, at de “nye stramninger af familiesammenførings-reglerne rammer homoseksuelle hårdt“.

Efterfølgende udsendte den radikale politiker Uffe Elbæk så en pressemeddelelse, der spejlede de to debattørers holdning til den nye udlændingelov fra regeringen og Dansk Folkeparti. / mma

Kort nyt: Jared Leto, homostress, Apple

Jared Leto, skuespiller og forsanger i bandet 30 Seconds to Mars, smider tøjet i bandets nye musikvideo til sangen “Hurricane”. /

Så har vi hørt den med: Filippinsk “ekspert” påstår, at stress kan medføre homoseksualitet. /

Den seneste tid har São Paulo and Rio i Brasilien været vidner til flere tilfælde af vold mod homoseksuelle. Nu er der dukket en ny video op, der dokumenterer et af overfaldene. /

I Amerika er en tidligere præst blevet anklaget for at have hyret en lejemorder til at slå en teenagedreng ihjel, der havde anmeldt den tidligere præst for seksuelt overgreb. /

Rapperen Nicki Minaj forventer, at der snart dukker en homoseksuel rapper op. /

Islamiske weekendskoler i England lærer omkring 5.000 elever, at homoseksualitet skal straffes med døden. /

En dommer i Uganda har forlænget forbuddet mod den avis, der tidligere publicerede billeder af folk, avisen mente var homoseksuelle. /

Apple har godkendt en homofobisk app til iPhone. Skriv under her for at få Apple til at trække deres godkendelse tilbage. /

Vatikanet udtaler: Alle må bruge kondom i kampen mod hiv. /

Storbritanniens premierminister, David Cameron, opfordrer bøsser til at blive testet for hiv. / mma