december « 2010 « panbladet.dk | LGBT Danmarks nyheds- og kultursite

Monthly Archive for december, 2010

Godt nytår fra panbladet.dk

Panbladet.dk vil gerne ønske alle sine læsere et rigtig godt nytår. Må 2011 blive et år fyldt med kærlighed, glæde, fred og sundhed for dig og dine kære!

Elton John og David Furnish har fået en søn

Sir Elton John (63) og David Furnish (48) er blevet fædre til sønnen Zachary Jackson Levon Furnish-John, skriver UsMagazine.com.

Drengen, som blev født den 25. december 2010 i Californien af en surrogatmor, vejede 3.600 g og målte 59 cm.

“Vi er overvældet af lykke og glæde i dette meget særlige øjeblik,” siger John og Furnish i en meddelelse til Us. “Zachary er rask og har det rigtig godt, og vi er meget stolte og glade forældre.”

En repræsentant for parret bekræftede fødslen af deres søn og har desuden meddelt, at John og Furnish ønsker at beskytte og respektere surrogatmorens privatliv og vil derfor ikke yderligere kommentere omstændighederne omkring arrangementet.

Deres søns mellemnavn, Levon, er formentlig en reference til Elton Johns sang fra 1971 af samme navn, hvis tekst er skrevet af Bernie Taupin og er inspireret af trommeslageren og sangeren Levon Helm. Taupin har skrevet tekster til Johns sange i mere end 40 år.

I januar sagde Elton John til Telegraph: “David og jeg har altid talt om adoption. David har altid gerne villet adoptere et barn, og jeg har altid sagt nej, fordi jeg er 62, og fordi jeg rejser så meget og lever det liv, jeg gør, så synes jeg ikke, det ville være fair for barnet.” Han sagde imidlertid, at han havde ændret mening, efter at deres “hjerter var stjålet” af det barn, de mødte i Ukraine, som de ikke fik lov til. Dengang sagde John, at han nu følte, han kunne “give en fremtid” til et barn.

Elton John og canadiske David Furnish mødtes til en fest i Elton Johns villa, Woodside, vest for London i 1993. Tolv år senere, i 2005, blev de gift på rådhuset i Old Windsor, hvor tusindvis af mennesker var mødt op for at fejre det nygifte par. Sidste år forsøgte de forgæves at adoptere en forældreløs dreng med aids fra Ukraine, men på grund af landets restriktive adoptionslovgivning lykkedes det ikke.

Tillykke til de nybagte fædre! / mma

Galleri: Jul med Ole Henriksen

I år fejrede panbladet.dks ambassadør, Ole Henriksen, jul i Hollywood med sin mor, Anny, og sin partner, Laurence.

Det skriver Se & Hør, som har været på besøg i Hollywood. Se de private billeder fra Oles julepyntede hjem her. / mma

Engelske mænd renses for tidligere ulovlig sex

Engelske mænd, der tidligere er blevet dømt for homoseksuel sex med en partner over 16 år, vil i 2011 få fjernet disse domme fra deres straffeattest, skriver The Telegraph.

Den engelske ligestillingsminister Lynne Featherstone forventes at fremlægge et lovforslag, der kommer mange tusinde mænd til gode, som blev dømt tidligere, da sex med en partner af samme køn under 21 var ulovligt.

Samtykkende sex mellem to mænd over 21 blev lovligt i 1967, mens den seksuelle lavalder for homoseksuelle blev nedsat til 18 år i 1994. Først i 2000 blev den ligestillet med den seksuelle lavalder for heteroseksuelle, som er 16 år. / mma

Første registrerede partnerskab i Irland

Irland får sit første registrerede partnerskab i april 2011, meddeler den irske justitsminister Dermot Ahern.

Fra 1. januar 2011 træder den nye lov, der giver homoseksuelle partnere i Irland en række rettigheder, men det første registrerede partnerskab vil først blive indgået tre måneder senere.

I forhold til skatte- og sundhedslovgivningen vil partnere i registrerede partnerskaber blive helt ligestillet med ægtefæller i heteroseksuelle ægteskaber. / mma