marts « 2011 « panbladet.dk | LGBT Danmarks nyheds- og kultursite

Monthly Archive for marts, 2011

Boganmeldelse: “Alter ego”

Kaare Scheuer Pedersen: Alter ego. Erindringer (Gyldendal 2010), 348 sider

Af Henrik Jørgensen

I bogen Alter Ego fortæller forfatteren om sin opvækst i København, fra han blev født i 1935 til 1960. Da han var fem år, klædte hans mor ham i pigetøj og gav ham navnet Iben. Moderen fortalte, at hun havde ønsket sig en pige, men da det nu var blevet en dreng, blev han klædt som en lille pige og fik navnet Iben.

Iben fortæller om, hvordan hun om morgenen foretog transformationen til en smuk lille pige med kjole og makeup. Da Iben var blevet syv, skulle hun begynde i skole, men da hun ikke havde noget drengetøj, måtte familiens husholderske Fru Bolsen og Iben ud at købe noget.

Læs mere »

CPR-nummeret undertrykker transpersoner

Af Karen M. Larsen

Et kendetegn ved den danske velfærdsstatsmodel er ønsket om at samfundet skal have adgang til en stor mængde informationer om den enkelte borger. Og for at det skal være let for myndighederne at registrere og få adgang til disse informationer har man siden 1968 brugt de såkaldte personnumre (CPR-numre). Det sidste ciffer i borgerens CPR-nummer viser, om vedkommende er registreret som mand eller som kvinde. Hvilke konsekvenser har denne praksis for transpersoner – og hvorfor mener myndighederne, at det er nødvendigt, at CPR-nummeret siger noget om borgerens køn? Ja, det ser Beate Sløk-Andersen nærmere på i et universitetsspeciale med titlen ”Køn som infrastruktur” afleveret i oktober 2010.

Læs mere »

Nye kræfter på panbladet.dk

Hvis panbladet.dk fortsat skal udvikle sig og være en relevant spiller på LGBT-nyheds- og kulturområdet, er der brug for flere kræfter.

Af Martin Møller Aamand, chefredaktør på panbladet.dk

Siden august 2010 har jeg ageret chefredaktør her på panbladet.dk, som dengang blev relanceret som LGBT Danmarks nyheds- og kultursite på nettet. Relanceringen har på mange måder været en succes, og jeg har virkelig nydt at arbejde med panbladet.dk både som eksponent for Landsforeningen og som et egentligt nyheds- og kulturmedie på LGBT-området. Jeg håber også, at du som læser har haft en fornøjelig tid.

Jeg er nu kommet i den (u)heldige situation, at jeg har fået lidt for meget at se til, hvorfor min tid nu er blevet så knap, at jeg ikke længere synes, jeg kan fortsætte med at redigere panbladet.dk på egen hånd. For at panbladet.dk bliver ved med at udvikle sig og være en relevant spiller på LGBT-nyheds- og kulturområdet, har jeg indset, at der er brug for flere kræfter på ledelsesniveau.

Derfor skriver jeg nu til jer alle i håbet om, at der blandt jer findes en eller flere, som kunne tænke sig at hjælpe mig med at udvikle og redigere panbladet.dk fremover. Nogle af jer har måske tidligere været involveret i udgivelserne af det trykte blad, mens andre måske først har opdaget panbladet.dk efter relanceringen på nettet. Hvad end der er tilfældet, håber jeg, at nogle af jer nu har mod på at prøve kræfter med de udfordringer, der ligger i at gøre panbladet.dk til en lige så stor succes online, som Panbladet tidligere har været på tryk.

Tøv ikke med at kontakte mig på martinma@panbladet.dk, hvis jeg har vakt en interesse i dig, eller hvis jeg skulle have åbnet op for nogle spørgsmål, du gerne vil have besvaret. Jeg håber at høre fra så mange af jer som muligt.

Gode råd og tips samt kommentarer (fx i form af konstruktiv kritik) modtages desuden med kyshånd i nedenstående felt eller per mail. /

Hysén: Sådan ser min drømmefyr ud

I et interview med Mondoblog fortæller 20-årige Anton Hysén, der for nylig blev den første åbent homoseksuelle, professionelle fodboldspiller i Sverige, hvilken type fyr han er til.

Anton fortæller blandt andet, at han er single, men ikke leder efter en kæreste lige nu, fordi det plejer at gå galt, når man leder – og “desuden har jeg så meget at se til med fodbold nu og med medierne,” siger han.

Sin drømmefyr beskriver han som en fyr, der synes godt om at træne og bevæge sig. Drømmefyren skal desuden have en trænet krop, have noget mellem ørerne og være mandig. Endelig er drømmefyren også er ældre end Anton selv. [QX] / mma

Se Anton Hyséns drømmefyr »

Bøssepornoens historie dokumenteres i ny fotobog

Det tyske forlag Bruno Gmünder Verlag i Berlin har netop udgivet en ny fotobog, der dokumenterer bøssepornoens historie fra Andy Warhol til X-tube.

Den 206 sider lange bog bærer titlen Porn from Andy Warhol to X-Tube og er skrevet af Kevin Clarke, der også er chefredaktør for forlagets eget magasin, Männer.

Se nogle af de mere lødige billeder fra bogen »