marts « 2011 « panbladet.dk | LGBT Danmarks nyheds- og kultursite

Monthly Archive for marts, 2011

Page 2 of 7

Hollandske soldater deltager i Gay Pride-parade

Kilde: Advocate

Uniformerede soldater fra det hollandske militær deltager for første gang nogensinde i år i Amsterdams Gay Pride Canal-parade.

Soldaterne vil ifølge Radio Netherlands Worldside (RNW) være de første ansatte i militæret, der officielt deltager i paraden, som finder sted den 6. august.

“Arrangørerne bag paraden og organisationen for homoseksuelle i militæret har begge budt nyheden velkommen,” rapporterer RNW. “De siger, at den officielle deltagelse er et kæmpe skridt fremad, hvad angår social accept af bøsser og lesbiske i de væbnede styrker. For to år siden måtte homoseksuelle soldater ikke deltage i arrangementet. Sidste år fik de lov, men kun på individuel basis.” [Advocate] / mma

Debat: Ønsker homoseksuelle kristne ikke et vielsesritual?

Af Karen M. Larsen

Ønsker homoseksuelle kristne ikke et folkekirkeligt vielsesritual for homoseksuelle par? Ja, det skulle man jo nærmest ikke tro, hvis man læser artiklerne ”Homoseksuelle kristne siger nej til vielser” og ”Kirkelig vielse deler homoseksuelle”, der blev bragt i Kristeligt Dagblad den 24. marts 2011.

Læs mere »

Her er de nominerede til Mangfoldighedsprisen 2011

Seks virksomheder er nomineret til MIAPRISEN 2011. Prisen går til de danske arbejdspladser, der er bedst til at fremme mangfoldighed og sikre ligebehandling.

Nomineringsfeltet til årets MIAPRIS består af både små og store virksomheder. Fra virksomheder med 37 medarbejdere til virksomheder med op til 36.000 medarbejdere inden for både det offentlige og private.

Se de nominerede »

Biografgængere er trætte af homoseksuelle stereotyper

Still fra den britiske tv-serie "Eastenders". Kilde: PinkNews

Biografgængere i Storbritannien synes, at når homo- og biseksuelle optræder i film, bliver de for ofte fremstillet for stereotypisk. Det viser en ny britisk undersøgelse, der er den hidtil største af sin slags.

To ud af tre britiske biografgængere er enige i, at homoseksuelle karakterer for ofte er portrætteret med deres seksuelle orientering som det væsentligste karaktertræk.

Tre ud af fem mener, at homoseksuelle for ofte er vist som “camp” (overdrevent homoseksuel, red.). Blandt bøsser, lesbiske og biseksuelle mener fire ud af fem det samme.

“Film er ofte to lange skridt efter tv i forhold til at fremme positive skildringer af lesbiske og bøsser,” siger Ruth Hunt, der er leder af public affairs i den britiske LGB-organisation Stonewall. “Film inkluderer sjældent homoseksuelle karakterer og handlingsforløb i et positivt lys.”

Steve Evans, som er researchleder i Harris Interactive og forfatter til undersøgelsen, peger på en manglende “samfundsmæssig kobling” til det homoseksuelle publikum. “Det britiske samfund påstår nok, at det ikke er homofobisk, men i virkeligheden føler homoseksuelle mænd ikke, at samfundet er trygge ved at se åbent homoseksuelle forhold på skærmen,” siger han. [Guardian] / mma

LGBT Danmark støtter krav om HPV-vaccine til drenge

Socialdemokraterne, SF og Radikale kræver nu alle, at drenge også får tilbudt HPV-vaccinen. LGBT Danmark støtter kravet.

HPV-vaccinen, som beskytter mod kræft og kondylomer, gives i dag gratis til piger på 12 år, mens drenge selv skal betale. I en pressemeddelelse siger den radikale sundhedsordfører Manu Sareen:

“Set i lyset af den nyeste forskning på området vil jeg spørge sundhedsministeren, hvilke tiltag han har sat i gang for at tilbyde drenge de samme vilkår som piger. Da vi nu ved, at vaccinen også beskytter drenge mod kondylomer, anal- og peniskræft, så vil det være diskrimination, hvis ikke vi ændrer den praksis, vi har i dag.”

Sundhedsminister afviser diskrimination
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) har dog tidligere afvist, at der er tale om diskrimination.

“En forudsætning for en evt. indførelse af HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet til drenge er, at vaccinen bliver godkendt til forebyggelse af kræft hos drenge, og at HPV-relateret kræft blandt mænd udgør en væsentlig sygdomsbyrde,” sagde Bertel Haarder således i marts til Out & About.

LGBT Danmark opfordrer til ændring
Hos LGBT Danmark finder man det glædeligt, at effekten af også at vaccinere drenge endelig er påvist. “Det bør føre til, at politikerne også indfører vaccinen for drenge,” siger sundhedspolitisk talsperson i LGBT Danmark Anders Pedersen til panbladet.dk.

“Man kan ikke regne med, at drenge bliver beskyttet gennem vaccination af piger, fordi der både vil være drenge, som dyrker sex med andre ubeskyttede drenge, og drenge, som rejser ud i verden og dyrker sex med personer, der ikke nødvendigvis har fået vaccinen. Nu kan man så måske se frem til, at Sundhedsstyrelsen opfylder det løfte, de gav, da de lavede den første MTV (medicinsk teknologivurdering, red.) og lovede at kigge på drengene igen, når der var evidens for virkningen blandt dem,” siger Anders Pedersen. / mma