Franz Ferdinand « panbladet.dk | LGBT Danmarks nyheds- og kultursite

Tag Archive for 'Franz Ferdinand'

Musikanmeldelse: “Oh Land”, Oh Land

Oh Land: Oh Land (A:larm Music/Fake Diamond Records)

Udgivelsesdato: 14. marts 2011

★★★★★★ (3/6)

Af Thomas Hårdell, panbladet.dks musikanmelder

Kors, hvor er der skrevet meget om Oh Lands succes i USA. Al omtalen har karakter af en selvopfyldende profeti: Hvis vi bare gentager nok gange, at Oh Land er et hit i udlandet, så skal det også nok lykkes for hende. Medierne er gået i kollektivt selvsving af begejstring over hendes familiære relationer, den uophørlige jagt på en pladekontrakt og den efterfølgende oversøiske medfart. Jeg har læst utallige artikler den sidste måneds tid om hendes ambitioner, rygskaden, der satte en stopper for hendes balletkarriere, det kunstneriske blod, hendes skønhed… og for pokker, hvor er hun smuk! Hun har kindben til at slå ihjel for, og hun er så rasende fotogen, at hun får alle os andre til at se tarvelige ud.

Men hvad med musikken? Ingen snakker om hendes musikalske talenter.

Hendes udtale lyder ligesom Randi Laubek – en klangløs, lillepige-udgave deraf. Hendes stemme reddes af de mange ekstra vokalspor, men alene, uden lag på lag af korstemmer, står det klart, hvor svag en stemme Oh Land har. Ironien vil, at den passer perfekt til de naive, simple xylofonspor, der optræder i hendes sange. Hendes stemme er et simpelt instrument – som et uøvet barn. Til hendes meget omtalte David Letterman-optræden var sceneshowet heldigvis tilstrækkeligt spektakulært til at fjerne fokus fra, at hun sang pivfalsk, men det, hun mangler i rå talent, kompenserer hun for i  samarbejdet med de to producere Dave McCracken og Dan Carey, som hver især har arbejdet med prominente bands og solister som Franz Ferdinand, Depeche Mode, Beyoncé og Hot Chip.

Albummet er enormt gennemført og tilstrækkeligt, velproduceret til at dække over Ølands mangler. Der lægges ud med “Perfection”, hvor hun bliver pakket ind i storladne strygersektioner og hårde, urbane beats og den førnævnte lagkage af korstemmer med sukkerknappen skruet op for fuld styrke. Tredje skæring og sidste års smagsprøve, “Son of a Gun”, går direkte i bøssen (!). Jeg danser lidt videre til “Voodoo” og får derefter tilføjet lidt ørebalsam i form af den fremragende, smukke ballade “Lean”. Resten af albummet får lov at køre ud uden at gøre det store indtryk, lige indtil det sidste lyspunkt, “Rainbow”, får afsluttet de fyrre minutters popeventyr.

Diskursen siger, at Oh Land bliver en stor stjerne! Hvem er jeg til at sige den imod? /