Sådan holder den lille idrætsklub et stævne der fungerer for alle

Annonce

Et stævne i en mindre klub er noget helt andet end en almindelig træningsdag. Pludselig skal der styr på tidsplaner, dommere, gæstehold og alle de forældre og søskende der kommer med. Det meste af arbejdet ligger længe før første fløjt, og det er der mange nye arrangører bliver overraskede.

Den gode nyhed er, at et velafviklet stævne sjældent handler om store budgetter. Det handler om planlægning, om at fordele opgaverne og om at tænke på de mennesker der skal være til stede hele dagen. Her er nogle af de ting, der gør forskellen.

Planlægningen begynder længe før første kamp

En realistisk tidsplan er stævnets rygrad. Regn med at kampe eller runder trækker ud, og læg luft ind mellem programpunkterne, så en forsinkelse tidligt på dagen ikke vælter resten. Det er bedre at slutte før tid end at jage uret fra morgenstunden.

Book dommere og officials i god tid, og sørg for at de ved præcis hvornår de skal møde. Få styr på hvem der har ansvaret for resultater, hvem der åbner hallen eller banen, og hvem gæsteholdene kan ringe til hvis de farer vild. Jo flere af den slags spørgsmål der er afklaret på forhånd, jo roligere bliver selve dagen.

Frivillige er stævnets vigtigste ressource

Ingen lille klub afvikler et stævne alene. Det kræver forældre, trænere og måske et par af de ældre medlemmer, der gerne giver en hånd. Lav en vagtplan hvor det tydeligt fremgår hvem der gør hvad og hvornår, så ingen står og venter på at nogen tager initiativet.

Det hjælper at dele dagen op i korte vagter. Så kan den samme person nå at se sit eget barn spille, hente kaffe og stadig tage en tørn i boden. Husk også at sige tydeligt tak undervejs. Frivillige der føler sig set, kommer igen næste gang klubben har brug for dem.

Tilskuerne skal have et sted at være

Noget af det, der oftest bliver glemt, er hvor publikum skal opholde sig. Til et stævne kommer der sjældent kun spillere. Der kommer forældre, bedsteforældre og søskende, og pladsen langs banen eller i hallen rækker sjældent, når alle dukker op samtidig.

Hvis der ikke er faste tilskuerpladser nok, kan en klub leje midlertidige løsninger til dagen, og flere vælger at få opstillet en mobil tribuneudlejningReklamelink, så gæsterne kan sidde samlet med overblik over banen. Det giver en bedre stemning, og det holder publikum væk fra de områder hvor spillerne og dommerne skal bevæge sig. Tænk også på tilgængelighed, så gæster der har svært ved at stå op, har et sted at sidde ned.

Inden I går i gang med opstilling, er det en god idé at tage fat i leverandøren og få afklaret hvad der gælder for netop jeres arrangement og jeres plads. Så undgår I at stå med spørgsmål på selve dagen.

Her er nogle af de praktiske ting, der er værd at have på plads inden stævnedagen:

En detaljeret tidsplan med luft mellem kampene og et fast sluttidspunkt.

Dommere og officials booket og briefet om mødetid og opgaver.

Skiltning til parkering, indgang, toiletter og bod, så gæster finder rundt selv.

En klar vagtplan for de frivillige, delt op i korte vagter.

En ansvarlig for resultater og en kontaktperson gæsteholdene kan ringe til.

Forplejning der holder energien oppe hele dagen

En stævnedag er lang, og både spillere og publikum bliver sultne. En enkel bod med kaffe, vand, frugt og lidt at spise gør en stor forskel for humøret, og den kan samtidig give klubkassen et tiltrængt tilskud. Hold sortimentet overskueligt, så det er nemt at bemande.

Tænk på vand som det vigtigste. Spillere der er i gang hele dagen, skal kunne fylde flasken op uden at stå i kø, så placér vandposter flere steder hvis I kan. Det samme gælder affald. Nogle få ekstra skraldespande og en aftale om hvem der tømmer dem, holder området pænt og gør oprydningen lettere, når den sidste kamp er spillet.

Når forplejningen fungerer, mærker gæsterne det næsten ikke, og det er netop meningen. De skal kunne koncentrere sig om kampene og hinanden, mens klubben kører tingene i baggrunden. Får I styr på de praktiske rammer i god tid, bliver stævnet den slags dag, hvor både spillere, frivillige og tilskuere går hjem med lyst til at komme igen næste år.