Tanker

EMS træning

Måske har du før hørt udtrykket ”tid er penge”, som henviser til, at man i stedet for at spilde sin tid faktisk kan tjene enormt mange penge på bare en halv eller en hel time? Og det er da også til dels rigtigt, især hvis man har et job, hvor man selv er ansvarlig for at skaffe indtægt. Dog skal man huske på, at tid også kan være lig med utroligt mange andre ting. Tid kan være lig med en hyggelig stund med familien. Tid kan også betyde en god, lang løbetur, som er sund for både krop og sjæl. Og vigtigst af alt kan tid også være lig med, at man husker at pleje sig selv og få de otte timers søvn, som langt de fleste voksne mennesker har brug for, hvis de skal fungere optimalt i hverdagen.

 

Pointen er altså, at selvom tiden ikke nødvendigvis skal bruges på at tjene penge, så er tid kostbar – og det er dermed ærgerligt at spilde sin tid, på noget der i sidste ende ikke giver en den glæde og ro, som man har brug for.

 

Hvor kan jeg spare tid?

 

Mangler du, ligesom mange andre danskere, også nogle ekstra timer i døgnet? Så handler det nok om måden, hvorpå du prioriterer din tid. Skal du have plads til de ting, der gør dig glad, må du nemlig først finde ud af, hvor du kan skære fra i de ting, der ikke gør dig glad.

 

Hader du for eksempel at bruge tid på at handle ind og lave aftensmad alle ugens dage? Så kan du gøre livet lidt nemmere og lidt mere effektivt for dig selv ved at bestille ”madkasser” på nettet, som både indeholder ingredienser og nemme opskrifter til aftensmaden. Er det derimod træning, der for dig er en sur pligt, som bare skal overstås på vej hjem fra arbejde? Så kan du med fordel overveje at prøve kræfter med EMS træning. EMS træning er en innovativ træningsform, som gør det muligt for enhver at nå det, der svarer til 90 minutters effektiv styrketræning, i løbet af bare 20 minutter.

 

Lyder det for godt til at være sandt?

 

Nu tænker du måske, at hele konceptet omkring EMS-træning lyder for godt til at være sandt. For hvordan kan man træne i 90 minutter – på bare 20 minutter? Det er egentlig ganske simpelt. EMS træning foregår på den måde, at man ifører sig en dragt med elektroder. Undervejs i ens 20-minutters træningsprogram vil elektroderne så sende strøm direkte ind i udvalgte muskelgrupper, hvilket får musklerne til at arbejde mere end dobbelt så effektivt som normalt. Med andre ord vil det altså sige, at EMS træning er utroligt effektiv, fordi de svage elektriske impulser hjælper dine muskler til at præstere langt mere, end de ellers ville kunne.

You may also like